Kvalifikationer

For det første er jeg universitetsuddannet psykolog, autoriseret (2 års efteruddannelse) og godkendt specialist i psykoterapi (5 års efteruddannelse). Jeg er aktuelt igang med en videreuddannelse inden for udredning af psykiske vanskeligheder, så jeg om et års tid kan kalde mig specialpsykolog i psykiatri (4 års efteruddannelse).


For det andet har jeg 11 års erfaring med at lave terapi. Jeg har arbejdet i over 10 år både i privat praksis og inden for psykiatrien. Denne erfaring fra forskellige områder inden for terapi giver mig en øget fornemmelse for, hvad der vil hjælpe hvem under hvilke omstændigheder. For det tredje har jeg gennemført længerevarende efteruddannelser inden for kognitiv terapi og psykoanalytisk gruppeterapi.