Artikler
Læs dybdegående artikler om spiseforstyrrelser, depression, angst, sorg og følelser generelt. Emnerne beskrives, forklares og knyttes til forskellige terapiformer.
Spiseforstyrrelser
Der gives en beskrivelse af de tre slags spiseforstyrrelser: 1) nervøs spisevægring (anoreksi), 2) nervøst betingede spiseanfald med efterfølgende opkastning (bulimi) og 3) overspisning førende til overvægt. Artiklens hovedvægt ligger dog i en fremdragelse af to forskellige forklaringer på, hvad spiseforstyrrelser er for noget. Den første forklaring går på, at spiseforstyrrelser er et forsvar, som sikrer personen mod at mærke forskellige belastende følelser. Den anden forklaring går på, at spiseforstyrrelser vedligeholdes af en bestemt måde at vurdere selvværd på - hvor man mener, at ens værdi som menneske altovervejende eller udelukkende skal ses i lyset af ens madvaner, kropsform og vægt, samt ens evne til at kontrollere disse aspekter.
Der omtales også, hvad terapi over for spiseforstyrrelser er - ud fra de to præsenterede forklaringer. Fra den første anskuelse handler terapi centralt om at skabe adgang til følelser og behov i terapien trygge rammer. Fra den anden anskuelse handler terapi om at vurdere rimeligheden af ens tænkning, som ofte er urealistisk, og erstatte den med en tænkning, som er mere realistisk, skaber bedre følelser og ikke resulterer i uheldig adfærd som spiseforstyrrelser.
Depression
Der gives først en beskrivelse af depression og de symptomer, der knytter sig til denne meget belastende tilstand. Dernæst omtaler jeg de forløb, som knytter sig til depression - både når depression behandles og når den ikke behandles. Der omtales også risikoen for, at depression bliver kronisk og vender tilbage, hvis man ikke får behandling i tide. Det meste af artiklen handler dog om en række forklaringer på, hvad depression er.
Den første forklaring mener, at depression er resultatet af en ond interpersonel cirkel, hvor ens negative forventninger til, om den anden vil acceptere en, bliver til en selvopfyldende profeti. Terapien omhandler i dette tilfælde en afbrydelse af den onde cirkel, eventuelt i forbindelse med et særskilt fokus på at træne sociale færdigheder.
Den anden forklaring på depression mener, at negativ tænkning og maladaptiv adfærd naturligt fører til depression. Terapien handler ud fra denne forklaring om at registrere og omstrukturere ens negative tænkning, og at opstille en række adfærdseksperimenter, som kan bevise for den deprimerede, at verden er et bedre sted at være, end personen umiddelbart antager.
Angst
Angst omfatter symptomtilstande som panikangst (angst som opstår pludseligt - gerne ledsaget af tanker om at dø), socialangst (angsten for at være sammen med andre mennesker), generaliseret angst (konstant indre uro og bekymringer i det daglige), agorafobi (angsten for at færdes udenfor eget hjem), enkeltfobi (angst for eksempelvis højder, offentlige steder eller lukkede rum), tvangstilstande (angsttilstand præget af tvangstanker og tvangshandlinger) og posttraumatisk belastningsreaktion (oplevelsen af angst flere år efter en traumatisk begivenhed).
Angst forklares ud fra to perspektiver. Kognitiv terapi handler i forbindelse med angst primært om identifikationen og omstruktureringen af katastrofetanker som "Nu dør jeg", "Jeg bliver sindssyg", "Jeg mister al kontrol" og "Hvis andre ser mig, vil de fordømme mig". Terapien omfatter både undersøgelser af, hvor realistiske disse tanker er, og kan også inddrage en række adfærdseksperimenter, der i små doser udsætter den angste person for det, som vedkommende er bange for. Man bliver ofte positivt overrasket over, hvor meget man egentligt kan holde til.
Interpersonel psykoanalyse kigger bagom angstsymptomerne og ser på de sårbarheder man kan have i forhold til angst. Disse omfatter ofte en række opfattelser af sig selv som lille, ubetydelig og ude af stand til at håndtere de udfordringer, som verden byder på. En sådan grundopfattelse vil ofte være medbetinget af en ond cirkel, hvor en indledende forventning om ikke at blive accepteret af andre mennesker bliver til en selvopfyldende profeti. Terapien handler om at bryde denne onde cirkel, så den angste person kan opnå et større selvværd og således være mindre sårbar for angst.
Sorg
Der er tre slags sorg. Den første type kaldes sund sorg, og kan karakteriseres ved at være kort og intens, og ved at hjælpe den sørgende med at komme videre. Den anden type sorg er fraværet af sorg. Dette har den effekt, at såret i princippet aldrig heles, og at sorgen aldrig går over - og i stedet vil være langvarig og tiltagende. Den tredje type sorg er den overdrevne sorg, som ikke giver mening i relation til det konkrete tab. Man antager i stedet, at sorgen aktiverer et tidligere følelsesmæssigt sår, som man ikke har fået bearbejdet.
Sorgterapi handler først og fremmest om at tillade sig selv at føle sine følelser, også selvom de er tunge og meget sørgelige. Der beskrives i artiklen en række stadier, som man ofte ser i forbindelse med sorg. For det andet handler sorgterapi om at skabe sig en ny identitet efter tabet. Dette sker både ved at tale om det mistede, så man på en måde kan holde fast i det. Dette må dog ikke stå i vejen for at skabe sig en ny historie om sig selv, som også inkluderer andre mennesker, som bliver symboler for denne nye historie. Psykologen assisterer den sørgende i at bruge sine naturlige resurser, så personen kan komme oven på igen.
Følelser
Der er sunde og usunde følelser - og en psykolog kan hjælpe dig med at skelne. Der er sunde følelser, som det er vigtigt at have kontakt til, fordi de informerer dig om dine behov og mulighederne for, at de kan opfyldes. Desuden indeholder de handleimpulser, som kan hjælpe dig til at tilpasse dig situationen. Dette kunne eksemplificeres med vrede i forbindelse med overtrædelse af ens grænser.
Der er to typer usunde følelser. Den første type usunde følelser står i vejen for de sunde følelser, der således ikke kan opfylde deres funktion. Dette kunne eksemplificeres ved at være nervøs for at vise vrede eller sårbarhed. Den anden type usunde følelser opstår ud fra et følelsesmæssigt sår snarere end ud fra bestemte situationer. Eksempelvis kan en person, der ikke er blevet påskønnet af sine forældre, hurtigt komme til at føle sig upåskønnet af sin kæreste. Det er vigtigt, at man får kontakt til sine sunde følelser, og får ændret sine usunde følelser.
