Følelser

Der er sunde og usunde følelser - og en psykolog kan hjælpe dig med at skelne. Med sund menes ikke, at de nødvendigvis føles behageligt, men at de hjælper dig med at tilpasse dig til de særlige livsomstændigheder, du står i. Dette kunne eksemplificeres ved en vrede af tilpas intensitet som reaktion på at blive ydmyget af en anden i offentlighed. Med usund menes, at ens reaktion enten a) dækker over en anden følelse eller b) er ude proportioner med den begivenhed, som har fremkaldt den. Dette kunne eksemplificeres ved a) være nervøs for at være sur eller b) ved at blive meget såret over småting.

Jeg vil i det følgende beskrive sunde og usunde følelser ud fra to spørgsmål:
1) Er følelsen primær eller sekundær?
2) Er følelsen adaptiv eller maladaptiv?

Primær betyder, at følelsen er autentisk: at det er det, vi virkelig føler - hvor sekundær betyder, at følelsen dækker over en anden, mere autentisk følelse. At en følelse er adaptiv betyder, at den hjælper dig med at tilpasse dig til din verden - hvor det modsatte er tilfældet for en maladaptiv følelse.

Adaptiv betyder, at følelsen er proportionel med den situation, der har udløst den, og således informerer personen om denne situation - hvor maladaptiv betyder, at følelsen snarere siger noget om personen, som kan tolkes at have en art følelsesmæssigt sår, som i højere grad end situationen er ansvarlig for at have fremkaldt følelsen.

Primære/adaptive følelser

Sunde eller primære/adaptive følelser har to funktioner. For det første informerer de personen om, hvordan en bestemt begivenhed påvirker personen og dennes muligheder for at opnå det, som er vigtigt for vedkommende. Eksempelvis fortæller den ovennævnte vrede personen, at vedkommende på grund af den offentlige ydmygelse får truet sin sociale status. Inden vi når at forstå noget med hovedet har vi ofte forstået det med hjertet. For det andet ligger der i sunde følelser også en impuls til bestemte handlinger, som kan hjælpe til at rette op på den situation, som har givet anledning til følelsen. I det ovennævnte eksempel kunne personen sætte grænser for, hvad personen vil finde sig i fra sine venner. Sunde følelser hjælper dig således med at tilpasse dig til dine helt specielle livsomstændigheder - ved at informere dig og give en impuls til handling, som retter op på situationen.

Der er mange andre følelser end vrede, som er sunde. Dette kunne eksemplificeres ved frygt som reaktion på muligheden for at blive overfaldet, som giver en impuls til flugt, som vil beskytte personen. Eller det kunne eksemplificeres ved sorg i forbindelse med et dødsfald, hvor sorgen hjælper personen til at tilpasse sig sin nye situation ved at hele det bånd, som er blevet skåret over. Eller det kunne være glæde og stolthed over at have nået et mål, hvor disse følelser belønner personen og motiverer for at nå flere mål.

Selv om nogle af de sunde følelser føles ubehageligt, og man normalt gerne vil af med dem, så er det dog meget vigtigt at lade dem løbe deres naturlige gang. En psykolog vil kunne hjælpe dig med at være vred, når du har behov for at sætte grænser - give dig plads til at være ked af det, når du har mistet noget - og hjælpe dig med at være stolt af dig selv, når du har opnået noget, du brænder for.

Sekundære/maladaptive følelser

Usunde eller sekundære/maladaptive følelser står i vejen for at give plads til sine sunde følelser. Eksempelvis er mange mennesker bange for at vise vrede, skammer sig over at fremstå sårbare, og nervøse for at nyde deres succes. Sådanne følelser er som regel indlærte: mange kvinder har eksempelvis lært, at man ikke må vise vrede, og mange mænd har lært, at man ikke må vise sårbarhed.

Sekundære følelser kan godt sikre tilpasning på kort sigt. Hvis man nu tror, at man ikke må blive vred, så kan det virke som om, at man hellere skal blive ked af det. Dette er på nogle måder også med til at sikre, at ens grænser ikke bliver overtrådt igen - fordi andre nogle gange reagerer med omsorg, når man bliver ked af det. Problemet er dog bare, at andre ikke lærer lige så godt, at de ikke skal overtræde dine grænser, når du bliver ked af det i stedet for sur. Det betyder ofte, at andre mennesker vil overse dine behov, fordi de ved, at du ikke gør noget ved det alligevel. Derfor er sekundære følelser kun tilpasning på kort sigt. Og det modsatte af tilpasning på lang sigt.

På samme måde som det er en fordel at kunne blive sur, så kan det også være uheldigt ikke at kunne sørge over tab. Måske virker det som om, at man tilpasser sig, når man ikke anerkender eller viser sine egne sårbare følelser over for sig selv eller andre - for så er man jo på en måde ikke ked af det. Men man mister også muligheden for at holde op med at være ked af det igen, når man ikke sørger, og man vækker heller ikke omsorg i andre og bliver således alene om tabet.

En psykolog vil hjælpe dig med at reducere intensiteten af de sekundære følelser, så de ikke står i vejen for de adaptive. I eksemplerne ovenfor dækker ked af det over vrede, og ligeglæde dækker over sorg. Det er meget vigtigt, at man undersøger, hvilke følelser, der ligger bag sekundære følelser, så man kan få adgang til den information og de handletendenser, som ligger i adaptive følelser. Sekundære følelser er ikke informative eller hjælper tilpasning.

Selvom sekundære følelser er maladaptive, så betyder det ikke, at de er forkerte. Det vil i langt de fleste tilfælde give mening og være forståeligt at have sådanne følelser. Dette skyldes, at de sandsynligvis har haft et objektivt grundlag på et eller andet tidspunkt. Dette kunne eksemplificeres ved en person, hvis far har straffet hende for at vise vrede - i dette tilfælde er det helt naturligt, at man efterfølgende er nervøs for at blive sur.

Primære/maladaptive følelser

Usunde eller primære/maladaptive følelser minder meget om de primære/adaptive følelser, men de er ofte indlært under betingelser, der betyder, at den information, der ligger i følelsen, ikke er realistisk eller fortæller noget om situation, som har givet anledning til følelsen. Dette kunne eksemplificeres ved en person, har fået et følelsesmæssigt sår. Måske personens forældre ikke rigtigt har villet have et barn. Dette bevirker, at personen ikke er blevet ordentligt påskønnet i sin barndom. I sin voksenalder har dette den effekt, at personen meget hurtigt ikke føler sig påskønnet af sin kæreste, netop fordi personen har en sårbarhed i forhold til ikke at føle sig påskønnet.

Hvis personen antager, at denne følelse fortæller personen noget om sin kæreste, så sker der faktisk en misforståelse. Kæresten påskønner nemlig personen, men vedkommende er bare alt for følsom for ikke at føle sig påskønnet. Følelsen siger således kun noget om den person, som føler den, og ikke om kæresten. Hvis personen videre handler på den impuls, der ligger i at føle sig upåskønnet - eksempelvis at blive vred og skælde ud eller trække sig tilbage i sorg - så vil det videre være sådan, at personen passer på sig selv på en måde, som ikke er i personens bedste interesse på lang sigt. Der vil nemlig være en tendens til - hvis man skælder ud eller trækker sig tilbage, når den anden ikke gør noget forkert - at man skubber andre mennesker fra sig i længden.

Denne type usund følelse er ligesom de sunde følelser primær - hvilket betyder, at man ikke bør benægte at have følelsen. Det er meget vigtigt, at man anerkender og tillader sig selv at opleve disse følelser. Men det vil også varetage ens interesser bedst, hvis man ikke antager, at de informerer en om verden eller handler på dem.

Hvad skal man så gøre? Man skal på den ene side ikke tro, at følelsen fortæller noget om verden eller giver gode ideer til, hvordan man skal tilpasse sig - og man skal på den anden side anerkende følelsen og lade sig selv opleve den. Dette ligner umiddelbart et dilemma, hvilket også er grunden til, at psykologhjælp kan være nyttig.

Disse usunde følelser skal aktiveres og ændres - dvs at det følelsesmæssige sår skal heles. Dette er ikke nogen let proces, men med en dygtig psykologs hjælp er det til at klare. Måden man gør det på er særligt ved at skabe adgang til sunde følelser. Dette sikrer en anderledes og sundere tilpasning til situationen, som bevirker, at man med tiden vil opdage og kunne føle, at de usunde følelser ikke er realistiske - og de vil fremdeles fylde mindre. Psykologer gør brug af forskelligartede teknikker for at facilitere denne proces, så den gøres så let som muligt for de mennesker, som har brug for hjælp.

Regulering af følelser

Forudsætningen for at kunne rumme primære følelser er først og fremmest social støtte. Dette gælder både når man kigger om bag ved sine sekundære følelser til primære følelser, som måske er meget tunge (som eksempelvis sorg) - og når man skal lade være med at reagere på de primære følelser, som ikke sikrer tilpasning (som eksempelvis en særlig sårbarhed for ikke at føle sig påskønnet).

Mange mennesker oplever en høj grad af social støtte fra deres nærmeste - men der er også mange mennesker, for hvem det at kommet så tæt på andre mennesker kan virke skræmmende eller umuligt. I sådanne tilfælde, hvor der ikke foreligger mulighed for social støtte, kan psykologer også være til hjælp. Psykologer har stor erfaring med at arbejde med følelser og har fuld forståelse for, at det kan være vanskeligt at være i dem.

Social støtte giver for det første en accept af, at følelserne - både de primære/adaptive, sekundære/maladaptive og primære/maladaptive - er forståelige og legitime. Dette giver mulighed for identificering og navngivning af den følelse, som er på spil, hvilket ofte giver en vis afstand til følelsen, der så føles mindre belastende. Desuden gøres problemet ofte mere håndgribeligt og konkret, hvilket kan være en stor fordel i forhold til ikke at føle sig overvældet, og i forbindelse med at tænke på mulige løsninger på problemet.

Af særlig vigtighed for at kunne rumme følelser, som føles svære, er også ens egne evner til at give sig selv omsorg. Dette er en evne, som en psykolog også kan assistere dig i at udvikle, hvis du ikke allerede har udviklet den til perfektion. Evnen indebærer at acceptere sine egne følelser - at give sig selv lov til at føle. Dette er lettere, hvis man bestemmer sig for, at følelser er et vigtigt informationsgrundlag for at kende verden og kende sig selv. Desuden kan man med fordel tænke på følelser ikke som endelige konklusioner på, hvordan situationer skal forstås, som man nødvendigvis skal handle på.

Den regulering af følelser, som kræver mest evne, er at ændre usunde følelser med sunde følelser. Dette indebærer eksempelvis, hvis man føler sig meget sårbar, at skabe kontakt til den styrke, som man også indeholder. Særligt her vil en psykolog kunne være behjælpelig.